Delregnskab

Hvad er en underbog?

Dobbeltbogholderi er uundværligt for at bestemme en virksomheds aktiver og passiver. I regnskabskredse kaldes dette ofte for dobbelt bogføring. Konkret betyder det, at alle forretningstransaktioner og indtægter skal registreres (dokumentorganisering) og opføres på mindst to konti (bogføring).

Lad os først beskæftige os med dokumentets organisering: Grundlæggende skelnes der mellem interne og eksterne dokumenter. Mens interne dokumenter f.eks. kan være kvitteringer, lønsedler, materialeblanketter eller private ind- og udbetalinger, er eksterne dokumenter alle dokumenter, der vedrører den sædvanlige forretningstransaktion. Dette omfatter indgående og udgående fakturaer, kontoudtog og leveringsfakturaer.

En anden søjle i dobbeltbogholderi er bogholderiets organisation. I titleregisteret (også kaldet journal) dokumenteres alle bilag kronologisk og med alle oplysninger (dato, beløb og andre noter).

Hovedbogen indeholder derimod alle hovedbogskonti. Det betyder, at alle posteringer, der er registreret i matrikelregistret, overføres hertil og er ordnet faktuelt på en hovedbogkonto.

Underregnskaberne understøtter så at sige posteringsposteringerne i hovedbog og hovedbog. Eksempler på en delregnskab er følgende:

• God bog: Alle varemodtagelser og -udgaver er offentliggjort her
• Regnskab for løbende poster: Posteringerne sorteres efter forretningspartner og kunde for f.eks. at kunne afgøre, om en kundekonto er i balance eller ej (regnskab for åbne poster).
• Lønregnskab: Afgørende for lønregnskabet
• Regnskab over aktiver: Ændringer i anlægsaktiver indregnes her
• Veksel
• Kassebog

Hvilken betydning har underregnskabet for controlling?

Værdikuponer

Registreringen af alle indtægter danner grundlaget for fordelingen af beløb på specifikke konti. Det drejer sig f.eks. om udgående fakturaer, indgående fakturaer, kassebeviser og kontoudtog.

Registeret over ejendomsrettigheder

På dette grundlag registreres alle forretningstransaktioner i kronologisk rækkefølge. Disse omfatter åbningsposter, løbende poster, forberedende afslutningsposter og selve afslutningsposterne. Disse overføres til matrikelregistret, også kaldet journal eller dagbog.

generelle hovedbog

En virksomheds controlling er kun komplet med hovedbogen. Efter at der allerede er sket en tidsmæssig fordeling, beskæftiger hovedbogen sig med den faktiske fordeling af alle forretningstransaktioner, der er registreret i tingbogen.

Underregnskaberne

For at kunne foretage periodiseringer og afgrænsninger og for at få et bedre overblik over de enkelte poster i hovedbogen findes der også såkaldte underregnskaber. Eksempler herpå er lønbog, investeringsbog, hovedbog over løbende konti, kassebog og hovedbog over udgående fakturaer.

I Tyskland er der en regnskabspligt i henhold til § 238 i den tyske handelslov(HGB). Mindstekravet er, at hvert dokument skal kunne spores og verificeres. Dette er fastsat i de tyske almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (GoB). Funktionen af underregnskaberne er især nyttig til controlling for at kunne tildele regnskabsposter til individuelle projekter og hovedkonti.

Set fra et iværksættersynspunkt er det derfor særligt vigtigt at vide, hvordan de enkelte forretningsenheder klarer sig regnskabsmæssigt.

Hvad er “debet”, og hvad er “kredit”? En sådan dobbelt bogføring har ikke kun konsekvenser for kontrollen. Eventuelle finansielle ubalancer eller overskud fører også til budgetjusteringer på projekt- eller afdelingsniveau. Hvor skal der spares, og hvor kan budgetterne fordeles? På denne måde får det teoretiske udtryk “underbog” en meget praktisk betydning.

Et andet vigtigt punkt og en anden vigtig grund til at føre underregnskaber eller hovedkonti er spørgsmålet om periodiseringer. For at handle iværksættermæssigt hensigtsmæssigt er det vigtigt at træffe forudseende forretningsbeslutninger for at se fremad og vokse. Til hvilke projekter skal jeg reservere eventuelle budgetter for at nå mine forretningsplaner?

Hvad betyder underregnskabet for abonnementsøkonomien?

Udtrykket bogholderi kommer af, at for kun få årtier siden blev alle posteringer registreret og tildelt i klassiske bøger. Denne metode kaldes også for løsbladsmetoden. I en tid med digitalisering og abonnementsøkonomi lyder denne tilgang temmelig forældet. I dag kan en iværksætter eller controller vælge mellem et stort antal regnskabsprogrammer, og det er også nødvendigt.

At håndtere abonnementskunder er i bund og grund baseret på konstant forandring. En dynamisk forretningsmodel skal derfor også afspejles i regnskaberne. Standardiseret it-regnskab kan samtidig registrere og behandle bookinger, hvilket er afgørende, især for abonnementsmodeller. Hvis vi forestiller os kun 1.000 abonnementskunder om måneden, taler vi allerede om måske 12.000 fakturaer om året. En indsats, der kun kan klares med et perfekt koordineret regnskabsprogram.

Underregnskabet – en iværksætters vigtigste sekundære sag

Selv om en underbog i det digitale finansregnskab i dag kan lyde teoretisk, er det vigtigt og praktisk at vide, hvilke virkninger en korrekt vedligeholdelse og fordeling af hovedbogskonti har på virksomhedens forretningstransaktioner. Kun den, der ved, hvor rentable (eller problematiske) interne projekter og regnskaber er i øjeblikket, kan træffe de forholdsregler, der kan være afgørende for virksomhedens succes.

Kort sagt bør den sekundære bogføring med alle dens kontekstuelle forbindelser være en del af en iværksætters vigtigste sekundære forretning.